Startside
Laserbehandling
Grå stær operation
Øjenlågs operation
Tidsbestilling
Find os
|
Hvad er nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl?
I det normalt brydende øje svarer hornhindens og linsens samlede brydning til øjets længde, så at en fjern genstand focuseres på nethinden og ses skarpt.
Et normalt brydende øje kan dog godt have nedsat synsevne på grund af andre sygelige tilstande.
Hos nærsynede er øjet for langt i forhold til lysbrydningen, så at en fjern genstand fokuseres foran nethinden . Nærsynethed korrigeres med en spredelinse (som er tyndest på midten), enten som brilleglas, som kontaktlinser eller ved en laserslibning af hornhinden, som gør dennes forflade mindre krum.
Hos langsynede er øjet for kort i forhold til lysbrydningen, hvorfor lyset fokuseres mod et punkt bag nethinden. Langsynethed korrigeres med en samlelinse (tykkest på midten) eller ved at slibe hornhinden mere krum.
Bygningsfejl har vi alle i forskellig grad. Den er betegnelsen for, at hornhinden har større krumning på den ene led end på den anden, som en bold der trykkes sammen mellem hænderne. Et fjernt punkt afbildes som en sløret streg.
Andre optiske fejl (optiske fejl af højere orden)
Mens nærsynethed, bygningsfejl og langsynethed kan korrigeres med briller, findes tillige mange brydningsfejl af såkaldt højere orden. Af disse kan nævnes åbningsfejl og koma. Den første medfører nedsat kontrast ved stor pupil, den sidste medfører, at et i øvrigt focuseret punkt afbildes med diset omkreds og en lille hale, som kan ligne lyssporet efter en komet. Disse optiske fejl korrigeres i forbindelse med Zyoptixbehandlingen.
Gammelsyn
Gammelsyn er ikke en optisk fejl, men skyldes, at øjets linse, som er blød og eftergivelig hos børn, med tiden bliver mere stiv. Jo mindre linsen kan krummes ved læsning, jo større bliver læseafstanden.
Gammelsyn forveksles ofte med langsynethed
Gå til toppen
|
|